Drømmer du om nye eventyr og samtidig at gøre en forskel? I mit sabbatår lavede jeg frivilligt arbejde i udlandet, og det er den bedste oplevelse i mit liv. Jeg fik så mange erfaringer, lærte at klare mig selv i helt nye situationer og omgivelser, og det vil jeg tage med mig resten af mit liv.
Hvorfor lave frivilligt arbejde i udlandet?
Jeg overvejede meget, om jeg ville ud af backpacke med en veninde, give den gas med et job i Kvickly, eller noget helt tredje, da jeg tog mit sabatår. Jeg begyndte at undersøge at lave frivilligt arbejde i udlandet, fordi jeg ikke vidste så meget om netop dette. Ingen af mine venner skulle sådan noget. Jeg har altid godt kunne lide en udfordring, og ærlig talt lød frivilligt arbejde som noget af et eventyr som kunne flytte grænser. Frivilligt arbejde består altid i en eller anden grad af, at hjælpe andre. Dyr, børn, et hospital, at bygge huse og så videre. Derudover læste jeg også, at det var muligt at tage på turistturer imens man er afsted. På den måde kan man opleve det land, hvor man også gør en forskel. Jeg valgte at arbejde på et børnehjem i Zimbabwe, hvor man også fik mulighed for at bidrage til bevarelsen af den ikoniske afrikanske løve.
Hvad lærer man som frivillig?
Min oplevelse med frivilligt arbejde i udlandet rykkede mine personlige grænser og jeg lærte mig selv meget bedre at kende. Jeg lærte at tilpasse mig andre livsstile og en anden kultur. Der var ofte, at folk ikke talte engelsk, og vi måtte tale tegnsprog, for at kommunikere. Jeg fik også en masse gode venner – både andre som lavede frivilligt arbejde, men også lokale, som bare var så gæstfrie. Det kunne vi altså lære noget af herhjemme i Danmark. I starten var jeg lidt nervøs for, om det ville være spild af penge og tid af lave frivilligt arbejde i udlandet. Det var før, jeg overhovedet havde fundet en god sag. Men det viste jeg hurtigt, at det overhovedet ikke er spild af tid. Det er er super god livserfaring, man kan i mange tilfælde få et certifikat, som man kan vise i fremtiden, og så har jeg oplevet, at arbejdsgivere har set rigtig positivt på det. Zimbabwe vil for evigt have en stor betydning i mit hjerte og jeg skrive stadig breve med de lokale, som jeg mødte, og jeg ses med de andre frivillige herhjemme i Danmark hvert halve år.